Coaching - det er når en eller anden karl-smart giver gode råd og tager en jetjager i timen!

Ovenstående bemærkning kom fra et menneske, der sad i nærheden, da jeg i sin tid fortalte en god ven, at jeg var igang med at tage en uddannelse som coach. Læs med her, og bliv klogere på, hvad coaching egentlig er.

Men først vil jeg lige spørge dig om noget: 

Kan du genkende det her?

Du står med nogle uoverskuelige problemer og udfordringer, der giver dig masser af tankemylder. Det vrimler med larm og tanker, og du begynder at føle dig ret presset. Problemerne fylder i dit hoved, og begynder at optage ret meget plads i din hverdag.
Så snakker du med en god ven eller veninde, og fortæller om det hele. Og så sker det bare: Det der med, at din ven eller veninde har ALLLLLLLE de viise sten. "Jamen, du gør bare ....", "Åh, ja, det kender jeg godt, jeg har selv været der, og nu skal du bare høre hvordan JEG gjorde ...", "der er kun én måde at løse det på ....", "aaarrrmen, det er da nemt nok! Du gør bare sådan her ....". Lavinen af velmenende råd er startet, og du tænker bare på, hvornår du på høflig vis kan tillade dig at gå. Og rådene kan du ikke bruge til noget som helst. For din verden ser slet ikke sådan ud.

Så ... hvad gør du så? Du kan selvfølgelig løse problemerne selv. Nogen gange lykkes det. Andre gange tager det meget lang tid. Og så er der også situationer, hvor det simpelthen er for uoverskueligt, det hele. 

Så er det, at du kan vælge at få hjælp fra en coach. Altså ikke en "Karl-Smart". 

Ham, der kom med kommentaren om, at det er "sådan en Karl-Smart, der tager penge for gode råd" kan meget vel have prøvet at være hos .... netop sådan én.
For de findes.
Du kan sagtens finde coaches, der kan lave et "quick-fix" - sådan en slags speed-coaching session, hvor du over et par gange får en form for løsning på det du lige nu oplever er hele din udfordring. Og du kan ovenikøbet få en masse 'gode råd' med i prisen. Men få uger senere opdager du, at "nissen er flyttet med", og at du igen står i en udfordrende situation. 
Med disse quick-fixes er du nemlig rigtig dårligt klædt på, og står måske ligeså udfordret i dine fremtidige situationer. Det kan blive ret dyrt for dig. For ofte vender dit problem tilbage igen, når det viser sig, at de "gode råd" og den hurtige, nemme coaching ikke havde langtidseffekt.

Det er DIN rejse. Det er dig der har alle svar. Coaching hjælper dig til at finde dem.

Det er din rejse. Og det er dig der bestemmer. Det er også dig, der har alle svarene. Og jeg kan hjælpe dig med at finde dem. Hos dig selv. Det er nemlig dig, der skal igennem en god og sund proces, frem til dit mål. Hvis jeg tager ansvaret fra dig, ved at give dig råd og vejledning, hjælper jeg dig ikke. 
Desuden ville jeg jo gøre mig klogere end jeg er, ved at give dig råd og udnævne mig selv til ekspert på dit liv eller arbejde. Jeg ville pådutte dig løsninger og svar, som ikke er en del af din egen lærings- og erkendelsesproces. 

Jeg er ikke din konsulent eller rådgiver. Jeg er ikke din mentor eller underviser. Det er ikke mig der er eksperten. Det er dig.

Med avancerede, vel tilrettelagte teknikker, hjælper jeg dig til at finde svarene og komme i mål.
Jeg kan sætte perspektiv på dine muligheder og på den måde facilitere din vej til dit ønskede mål.

Dét er en coach.
Og så er det forresten ret ligegyldt, om dine udfordringer gælder på jobbet eller i dit privatliv. Læs her, hvordan coaching foregår